Islev Taekwondo Klub har eksisteret næsten 20 år, og tæller i dag mere end 70 medlemmer fordelt på både børn, unge og voksne. Vi træner i lokaler på Islev Skole, og har som mål, at alle, der har lyst, kan deltage i stævner, og dermed få mulighed for at vise, hvad man har lært i forbindelse med træningen.
De sidste 6 måneder har vi arbejdet målrettet med etablering af et teknik- og et kamphold, og begge er nu klar til at deltage i stævner. Vi søger derfor sponsorer, der kan hjælpe os med at få dækket lidt af vores rejseomkostninger, træningsdragter, træningsudstyr mv.
Udover behovet for støtte til stævner, har vi brug for midler til at genkøbe diverse udstyr, der gik tabt efter et skybrud den 11. august ramte Rødovre og efterlod klublokalerne dækket af 40 cm vand.
Hvad tilbyder vi?
Vi håber at ”virksomhed” vil støtte os økonomisk. Hvert sponsorat løber 1 år, men vi er naturligvis også interesseret i længerevarende aftaler. Afhængig af beløbets størrelse har vi mulighed for at tilbyde følgende:
Sponsorat på 5.000 kr.
- Link til egen hjemmeside fra Sponsorside på www.islevtaekwondo.dk
- Annonce i klubbens elektroniske nyhedsbrev som logo link
Sponsorat på 5.001 - 10.000 kr.
- Firma logo på forsiden af www.islevtaekwondo.dk samt link fra sponsorside til egen hjemmeside
- Reklame på væg i klubbens træningslokaler
- Mulighed for tryk på klubbens træningsdragt (se tegning på bagsiden)
- Annonce i klubbens elektroniske nyhedsbrev som logo link
Sponsorat over 10.000 kr.
- Bannerreklame og link til egen hjemmeside fra forsiden af www.islevtaekwondo.dk
- Reklame på væg i klubbens træningslokaler
- Mulighed for tryk på klubbens træningsdragt og/eller klubtaske (se tegning på bagsiden)
- Annonce i klubbens trykte og elektroniske nyhedsbrev samt mulighed at sende tilbudsmateriale som tekst i elektroniske nyhedsbrev
- Mulighed for udsendelse af tilbudsmateriale til klubbens medlemmer (via bestyrelsen)
- ”Team Firmanavn” til kamp- eller teknikhold (som dermed vil blive nævnt i pressemeddelslser mv.)
Eksklusivt sponsorat:
- Sponsorering af elektroniske kampveste til brug træning af klubbens kæmpere med sponsorlogo.
For alle sponsorater er der tillige mulighed for, at lægge brochurer mv. i klubbens lokaler.
Vi vil gerne hjælpe – hvad gør vi?
Har I brug for yderligere information om klubben, kan I besøge vores hjemmeside (www.islevtaekwondo.dk). Ellers er I velkomne til at kontakte os pr. e-mail eller telefon.
Vi ser frem til at høre fra Jer.
Ann O. Olsen, formand
e-mail ann@islevtaekwondo.dk
Telefon 50 50 70 10