Tusind tak til vores Sponsorer!

Team Rødovre er en forening, som støtter eliteidrætten i Rødovre Kommune – principielt efter samme model som Team Danmark.

Målsætningen er, at yde økonomisk støtte til foreninger og enkelt personer til at fastholde og yderligere udvikle et allerede opnået eliteniveau samt at yde støtte til at udvikle talenter med potentiale til eliteniveau. Team Rødovre er samtidig en erhvervsorganisation bag det lokale erhvervsliv.

Målsætningen er at samle en kreds af lokale virksomheder i en erhvervsklub. Både med henblik på en profilering af erhvervslivet i lokalsamfundet, udviklingen af et gensidigt kontaktnet for medlemmerne og et forum for en uformel dialog om aktuelle emner og lokale spørgsmål. Ved at sætte focus på eliteidrætten vil vi samtidig styrke bredden, da eliteudøvere ofte er rollemodeller og dermed skaber interesse blandt unge drenge og piger for udøvelse af idræt.

Det er derfor Team Rødovres vision, at støtten til eliteidrætten på sigt vil appellere til, at flere unge vælger et aktivt liv med idræt og dermed mere motion, bevægelse og en sundere livsstil. For at komme i betragtning til økonomisk støtte, skal der foreligge en redegørelse for elitemålsætningen, en handlings- og tidsplan samt en økonomisk oversigt, der realistisk lægger op til målsætningerne.

Team Rødovre vil støtte talentudviklingen baseret på en udarbejdet talentudviklingsstrategi for foreningen/den individuelle idrætsudøver. Afhængig af omfanget af den idrætslige elite satsning, er det vigtigt, at det sker på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde, hvor uddannelse og overgang til arbejdsmarkedet efter endt elitekarriere sikres bedst muligt.

Schmidts Turisttrafik A/S er et 100% privatejet turistbusselskab, der råder over moderne og komfortable turistbusser med en kapacitet fra 5 - 79 personer.

 

Velkommen til Rødovre Kommune

I Rødovre har du mulighed for at forene det trygge liv i provinsen med storbyens mange muligheder.

Det er en hjertesag, at vi tager os godt af hinanden. Vi plejer at sige, at vi står ”sammen om Rødovre”. Vi har gode skoler og daginstitutioner, og vi tager os godt af vores ældre, der gennem et langt liv har slidt og slæbt for at skabe det samfund og de goder, som vi andre kan nyde godt af.

Der er gode muligheder for at leve et rigt hverdagsliv i nærområdet med mange lokale tilbud – f.eks. sports- og fritidsaktiviteter, biograf, teater og spillested. Hvis man har lyst til at udnytte tilbuddene i storbyen, kan man hurtigt tage turen ind til København, som ligger i cykelafstand.

Her kan du se, hvad Rødovre Kommune kan tilbyde dig og din familie.

God fornøjelse!

Del filmen på de sociale medier fra YouTube - klik her...