Lørdag d. 26.maj 2018 stod den endnu engang på internationalt taekwondostævne i teknik for rød- & sortbælter, denne gang foregik stævnet inden for landets grænser – nemlig i Skanderborg. Danish Open er efter danske målestoksforhold et relativt stort stævne med deltagelse fra vores skandinaviske venner og andre europæiske nationer. Islev Taekwondo Klub deltog med 18 udøvere, hvoraf flere stillede op i flere discipliner. Vi havde en rigtig dejlig dag, der sædvanen tro startede med en fælles bustur med Schmidt's Turisttrafik i selskab med taekwondovennerne fra Lyngby, Hvidovre, Solrød, Gladsaxe, Bornholm & Rødovre Taekwondo Klub samt naturligvis den skønne flok af trofaste heppende klubkammerater og forældre. Det blev til en lang dag med en masse flot taekwondo, hård konkurrence, hyggestemning, hjemmebagt kage og heldigvis også en masse medaljer som jo nu en gang er den håndgribelige belønning for de mange træningstimer, der uge efter uge bliver brugt i klubben. Vi vil dog endnu en gang gerne understrege at alle uanset medalje eller ej, med ro i sindet kan være mere end stolte af dem selv - der er udvikling at se hele vejen rundt og det er det, der er den virkelige sejr 💪👏
Islev Taekwondo Klub vandt 6 x guld, 2 x sølv & 8 x bronze. Medaljerne fordelte sig således:
Guld: Charlotte i Individuel, Lene K i Individuel, Allan & Charlotte i Pair, Lene K i Team med Windy fra Hvidovre og Lotta fra Sverige, Lukas i Team med Dan fra Herlev og Simon fra Skive, Louise i Team med Trine fra Nyborg og Agnete fra Fredericia.
Sølv: Michael i Individuel, Lene i Individuel
Bronze: Leona i Freestyle, Magnus i Freestyle, Lucas G i Individuel, Louise i Individuel, Lukas K i Individuel, Jeanet i Individuel, Line & Liv i Team med Rikke fra Hvidovre, Lukas K i Pair med Trine fra Nyborg.
På grund af buschaufførens køre-hviletidsregler, var vi nødt til at køre ligeså snart Leona havde været på banen i sin Freestyle debut og af samme grund nåede vi desværre heller ikke at være med til den sidste omgang medaljeoverrækkelse. Men der var da heldigvis tid til det sædvanlige stop hos Burger King 😋😁🍔🍟
Bussen landede hjemme i rundkørslen igen omkring kl. 23:00 efter dejlig dag - tusind tak for denne gang 😃