De danske mesterskaber 2018 er vel overstået, og som håbet blev det både til en festlig stævnedag og en medaljefest for Team Islev Taekwondo 🥇🥈🥉👏
Vi havde udøvere med, der kun har været med ganske få gange, udøvere, der prøvede kræfter med helt nye discipliner eller pair- & teamkonstellationer samt udøvere, der ihærdigt stiller op til stort set alle de stævner der er i løbet af året og for første gang i mange år, havde vi 2 udøvere med på DM kampbanerne også 👍💪👏 Fælles for alle er, at I rykker jer fra gang til gang og at man kan se at de mange træningstimer i dojangen virkelig betaler sig på stævnebanerne ... og dette gælder selvfølgelig både for jer, der kunne stille jer på sejrsskamlen og jer der landede udenfor medaljerækkerne 👏 Det er en fornøjelse at være tilskuer til! 😁 Og det er en fantastisk følelse at være en del af et team, der støtter, hepper og klapper af hinanden som I gør ... også selvom I flere gange er hinandens konkurrenter 👍👏😉
Medaljerne på dagen fordelte sig således:

11 x Guld 🥇: Mads i kamp, Allan individuel, Lene K individuel, Lene W individuel, Amalie individuel, Allan & Lene K pair, Sofie & Emil fra Ringsted i pair, Mechid & Sofie i team med Melanie fra Solrød, Lene K & Lene W i team med Windy fra Hvidovre, Lukas i team med Simon fra Skive & Jesper fra Ålborg (stillede dog op for Skive), Anton & Andrea Freestyle pair,
4 x Sølv 🥈: Lene & Michael i pair, Louise i team med Nikoline fra Ålborg og Agnete fra Fredericia, Selma i Freestyle, Shefket i Freestyle
9 x Bronze 🥉: Thomas i kamp, Line individuel, Lucas G individuel, Lukas individuel, Sofie individuel, Lucas G & Selma i pair, Anton & Mechid i pair, Lukas & Louise i pair, Nikoline i pair med Casper fra Ballerup

Alle disse mange medaljer, resulterede i at en stolt Sabumnim Allan kunne slutte dette års DM af med at tage i mod en flot pokal på Islev Taekwondo klubs vegne for at være den mest vindende klub på teknikdelen 🏆👏

Endnu engang kæmpe STORT tillykke med jeres præstationer!!! Og også et kæmpe STORT tak til Lis Borring, der havde taget turen hele vejen fra Bornholm for at coache og klappe med ... det sætter vi virkelig stor pris på 🙏
Vi ses i klubben i morgen ... i dag søndag, holder vi fri 😁