Stafet for livet 2019 var en lige så storslået, følelsesladet og fantastisk oplevelse som i 2018 og vi vil gerne takke hver og én, der var med til at gøre det muligt 🙏
Tak til Stafet For Livet Rødovre for det store arbejde både optil, under og efter stafetten 🙏
Tak til Arden Grange & A.R. snedker service Aps for jeres flotte donation & sponsorat til den gode sag 🙏
72 meldte sig til at deltage i Team Islevs navn - børn, teenagere, voksne, hunde, udøvere, forældre, familie og venners venner HOLD NU OP det er da for vildt! :-D
Og tænk at 24 timer kan rumme så mange forskellige følelser og begivenheder ...
Fighterrunden, der åbner hele stafetten og hvor vi i år havde både Pia & Angie med på banen 💕
Børne- & ungdomsløbet, hvor de mange doboks og de brede smil lyste så dejligt op 🥋
Stafettens helt egen Den Store bagedyst, hvor vi havde ikke mindre end 3 kager med - og den ene løb med hele sejren 🥧🍰🧁
En masse forskellige tema-runder på banen ... fødselsdags-runden, baglæns-runden, lyssværds-runden og der var mange mange flere, men den sjoveste var nok tylskørt-runden 😂
En auktion af Gustavs flotte perleplade, der kulminerede i et bud på 450 kroner lige direkte ind på Kræftens bekæmpelses konto 🤩
En masse søde og ivrige børn der var med til at varme publikum op med en flot taeko 👏
Et brag af en opvisning med et yderst veloplagt opvisningshold, der entrede plænen i en knæk cancer blomst-formation og så ellers bare fyrede den af 👍
En far, der sammen med sine 2 sønner lige besluttede sig for at bruge hele dagen på at handle og kokkerere - og så ellers komme og forkæle os alle med hjemmelavet "Fried chicken & Coleslaw" til aftensmad 🤩
En smuk lysceremoni og meget fin tale, der gik lige i hjertet på os alle 😥🥰
En flok stævnedeltagere, der kom direkte efter en tur frem og tilbage fra Horsens og en hel dag i en stævnehal for lige at gå og løbe sammen med os andre 💪
En flok festglade unge der kom direkte fra en 18 års fødselsdag for også lige at nå at gå lidt ekstra inden trætheden tog magten fra dem 🙃
En nat, der bød på lyn, torden og masser af regn ... men stadig ikke afholdt os fra at have minimum én på banen hele natten igennem 😱
En morgen, hvor vi endnu engang blev forkælet af søde forældre fra klubben .. der var både, hjemmebagte boller, små pandekager med sirup og juice til os, der havde tilbragt natten på stafetten 🤩
Et besøg af Troopers for charity, der villigt stillede op til fotos og så ellers gav high five til de løbende
... og sikkert en hel masse mere 😇
Tilsammen fik vi gået, løbet, spurtet, danset og hoppet os igennem 31.500 runder - Team Islev stod for de 2.806, hver runde er 480 m - så det vil sige at vi fik tilbagelagt cirka 1.347 km ... har I ømme fødder i dag? 😅
Vi er klar igen i 2020, det håber vi også I er 🙏❤️