De nordiske mesterskaber blev et rigtig godt startskud på stævnedelen i 2020 for Team Islev Taekwondo - ikke alene var vi sammen med resten af de danske udøvere med til at sikre Danmark en pokal for at være den mest vindende nation, vi vandt også en pris for at være 3. mest vindende klub 🏆💪
Vi stillede med 15 udøvere i alle aldre og med lidt, meget eller slet ingen NM-erfaring 👍 Rigtig mange skulle prøve kræfter med nye grupper, højere poomsaer og andre konkurrenter, hvilket jo altid giver en del ekstra spænding 😅 Udover udøverne, havde vi Magnus med som ekstra coach, Ann med som holdleder og et stort hold af forældre og søskende der alle var med for at heppe med stor energi 😊
Det blev til en laaaaang stævnedag, der startede ved ankomst kl. 8:00 efterfulgt af en fin åbningsceremoni og så ellers udøvere på alle 4 baner fra start til slut 😅 da den sidste runde var gået, alle medaljer og priser uddelt var klokken tæt på 22:00, så det blev "bare" til et hurtigt visit på Mc Donalds inden vi tog tilbage på hotellet 😊

Medaljerne fordelte sig således:

SØLV 🥈
Sabumnim Allan individuelt
Amalie P individuelt
Lene W individuelt
Allan & Lene i pair
Amalie P i team m/Laura & Signe fra Skanderborg

BRONZE 🥉
Lene K individuelt
Louise individuelt
Jeanet individuelt
Sofie og Louise i team m/Melanie fra Solrød
Shefket i Freestyle
Denis i Freestyle

Som altid, var det en kæmpe fornøjelse at være på tur med jer alle, og at det så gik rigtig godt på banerne også, gjorde jo ikke oplevelsen mindre fantastisk 🤩
KÆMPE stort tillykke til jer alle! Husk at uanset om I landede på medaljepladserne eller ej, gjorde I det superflot og jeres instruktører er virkelig stolte 😊 ... og de glæder sig til at arbejde videre sammen med jer i dojangen 🥋