╰☆☆ ʟᴏɴᴅᴏɴ ɪɴᴛᴇʀɴᴀᴛɪᴏɴᴀʟ ᴘᴏᴏᴍsᴀᴇ ᴄʜᴀᴍᴘɪᴏɴsʜɪᴘs 𝟸𝟶𝟸𝟺 ☆☆╮

I weekenden 25.-26.maj 2024 var der stort internationalt poomsae stævne lidt udenfor London, og med omkring 500 deltagere var der lagt op til 2 travle stævnedage 😊

Sabumnim Magnus Tue Lund var med som international dommer og derudover deltog Sab Allan Olsen, Mechid Paiman, Lucas Glass Nicolaisen, Sofie Ahlquist Rimbæklund Nielsen & Louise Ahlquist Rimbæklund Nielsen i kampen om både medaljer og VM kvalifikationspoint 🌟

Sab Allan skulle have startet fra morgenstunden på dag 1, og havde selvfølgelig forberedt sig på dette - men hans gruppe gik ikke i gang før efter frokost 🫣 Til trods for dette lagde Sab Allan skarpt ud med at vinde sølv i individuelt og bronze i pair sammen med Master Anna Kim 🤩

På dag 2 var der også fuld fart på, og især de individuelle grupper var meget store ... 32 i Male U30 og 62 i Female U30 😱

Både Lucas, Mechid & Louise gik videre fra deres indledende runder, men selvom de præsterede superflot i semifinalen måtte de desværre vinke farvel til en finalerunde 😊

I pairgruppen var der også virkelig kamp til stregen med super skarp konkurrence, og Lucas og Sofie endte desværre finalen udenfor medaljerækken denne gang 😊

Dagens danske gyser var uden tvivl Female Team U30, hvor ikke mindre end 3 danske teams kæmper om VM kvalifikationspoint ... og som for at øge spændingen, valgte stævnearrangørerne at lade denne kategori gå semifinale kl. 9:30 og så blive ved med at udskyde finalen gang på gang 🫣 De fik lov til at gå finale næsten 7 timer senere - og heldigvis havde Mechid, Sofie & Louise styr på nerverne - de gik nogle virkelig skarpe runder og endte med at vinde guld 🤩

På trods af en noget kaotisk "planlægning" på stævnedagene, var det dejligt at være flere af sted til et af de store stævner - og det er jo altid skønt at mødes med taekwondovenner fra både ind- & udland ❤️

Team Islev Taekwondo havde en hyggelig tur, og for de fleste var der også tid til at være turister nogle timer om mandagen inden flyet lettede fra Gatwick.

Vi ses igen på lørdag d.1.juni til Danish Open i Skanderborg 🇩🇰🥋🇩🇰